Årstidsfester

Helligtrekongerfesten
Lige efter juleferien, i starten af januar, fejres denne fest i Rønnebærhuset.
Dette er egentlig en afslutning på julen, da kongerne nu inddrages i krybbespillet. Frem til jul har det været et hyrdespil, men nu er kongerne altså med.
Denne tradition går direkte over i Tolvmåneder Spillet.

Tolvmånederspillet
I januar måned fortælles Tolvmåneders eventyret, næsten hele måneden.
Vi begynder med et bordspil med hjemmelavede dukker, som så lidt efter lidt forvandles til ”ægte børn”, der spiller teater.
Hans er hovedpersonen i eventyret. På sin vej ud til bedstefar og bedstemor, møder han tolv konger, der sidder rundt om et bål. Her udspilles et helt ritual, som ender med at December, der nok er den ældste, ”han har så mørk en kappe på…”, giver sin styrestav til Januar, for om lidt ringer det gamle år ud. Børnene er klædt i farver og kapper der passer til månedernes egenskaber. ”Januar har isskæg og September har æbler…”.

Forårsfesten
Nogle gange erstattes fastelavnsfesten af en Forårsfest.
Denne dag er noget ganske særligt og karakteriseres af elementet vand!
Børnene kan her opleve skoven fra den stille side, lige inden de nye spirer for alvor kommer frem. Det passer næsten altid med en meget våd periode lige omkring jævndøgn. Her er pytter og små nissesøer og måske skal vi også på skattejagt, ude i den våde skov. Festen kan dog forvandles til en mere tør udgave om nødvendigt, men indtil nu har det ikke været nødvendigt her i Danmark!

Den store skat er så hjemmebagte boller. Dem finder vi til allersidst i skoven. Inden da har vi fundet rosiner, nødder, mandler og andre gode sager.

Påskefesten
Påskefesten er egentlig en dobbeltfest, forstået på den måde, at den både har rige jordnære traditioner og dybe åndelige rødder. Begge dele varetages i Rønnebærhuset.
Vi sår karse og laver påskekyllinger. Vi maler æg og påskeharen kommer forbi med æg til selve festen, hvis vi altså har husket at give den godt med grøntsager inden.

Samtidig har påsken en dyb spirituel baggrund, som kun de voksne arbejder med. Det er vigtigt at kende baggrunden for denne fest, for at opleve nødvendigheden af, at finde en samhørighed mellem det jordiske og det åndelige. Til påske har solen en ganske særlig kraft, derfor må børnene gerne være klædt i solens farver, til denne særlige fest.

Majfesten
I Rønnebærhuset fejres Majfesten sammen med forældrene og gerne også bedsteforældrene.
Børnene møder fra om morgenen og er med til at bage kager. Den store majkrans skal også bindes og hænges op i majstangen. Hertil bruges friske bøgegrene, hentet i skoven.
Alle majsangene er længe blevet øvet og på dagen er børnene klædt i deres stiveste puds, med veste og hatte, kjoler og tørklæder. Alle danser rundt om majstangen med silkebånd i hånd. Bagefter nydes kaffe, saftevand og gode kager!

Pinsefesten
Denne dag er ganske særlig. Børnene møder festklædte i hvidt eller grønt tøj.
Festen åbnes med et eventyr. ”Stjernedalerne” eller ”Den hvide slange” er de mest brugte til dagen. Eventyrrummet er pyntet med hvide gevandter og der ligger blomsterbuketter i halvkreds på gulvet. Efter eventyret, tager børnene en ad gangen, den allersmukkeste buket og giver den til en ven.
I tiden inden pinsen er sunget mange fuglesange og hvert barn har fremstillet en pinsefugl. Den skal vi lige prøve at flyve med inden vi skal hjem, hvis vejret ellers tillader det.

Sommerfesten
Denne fest er en afslutning på sæsonen, hvor vi tager afsked med de store børn, der begynder i skole efter sommerferien.
Forældrene er med til at fejre sommerens komme.

Høstfesten
Et godt stykke inde i august, når vi har øvet os på alle høstsangene, og når de nye børn er faldet til, tager vi på bondegårdstur.
Vi er sammen med gårdens dyr, vi går i markerne og trækker måske en gulerod op… vi tager korn, hø, halm og minder med hjem, og så skal Høstfesten forberedes.
Høstens overordnede tema er taknemmelighed. Børnene må gennem den voksnes overbevisning og holdning erfare stemningen omkring jordens afgrøder. Taknemmelighed kan kun læres i de første 7 år af et barns liv, siger Rudolf Steiner.
I tiden op til festen males korn til mel, der kærnes smør og vi pynter op til den store dag! Børnene medbringer årstidens grøntsager til et bugnende høstbord… og ”i løbet af natten” op til festdagen fremtrylles eventyrfigurer, konger, dronninger, herolder, hekse og drager af børnenes grøntsager! De voksne lader så fantasien få frit spil og fortæller et høsteventyr, som er opstået undervejs. Herefter er der nybagt høstbrød bagt af det fineste hjemmekværnede korn – med smør på, vi selv har kærnet! Selvfølgelig er børnene klædt ud som bondemænd og bondekoner!

Michaelsfesten
Den 29. september er Sankt Michaels dag. Denne dag er altid en fest i børnehaven. Igennem lang tid har børnene været med til at lave små træsværd i børnehaven.
Der er blevet snittet og slebet med sandpapir og de store børn har hjulpet de små. Om natten inden den store fest, kan det være at der er strøet stjernestøv på sværdene… man kan aldrig vide…
I tiden op til festen har vi sunget mange Michaelsange og sat stjerner på vinduerne. Den store kamp med dragen, der skal kæmpes på selve dagen, kommer til at stå i eventyrrummet… selvfølgelig i overført betydning, der er jo ingen levende drage!
Michaelseventyret fortælles på festdagen rundt om det store krystalbjerg, som er opstået i eventyrrummet. Bagved festen ligger erkendelsen af at mennesket skal værne om sin handlen og selv tage vare på sit liv.
På denne årstid gives muligheden for at få kræfter til at kæmpe den daglige kamp, til eget bedste.

Lanternefesten
Ca. den 10. november, sammenfaldende med Mortens aften, holdes Lanternefest i Rønnebærhuset. Festen er forberedt med masser af sange og vi har fremstillet lanterner af hjemmemalet papir, der er godt olieret, så der ikke går ild i det! Hvert barn har sin egen lanterne, som må beholdes efter festen.
På forældremødet lige inden, har forældrene også fået mulighed for at fremstille en lanterne. De bliver nemlig inviteret med til festen, som starter kl. 17, da det helst skal være mørkt, så man rigtigt kan se lanternerne lyse, når vi går gennem skoven.
Morten Vægter er en gammel mand. Han kommer som regel til festen med kager, som hans kone har bagt. Her er sol-, måne- og stjernekager til alle børn og voksne.
I tiden inden har han tit lagt vejen forbi børnehaven, for at se om børnene er blevet dygtige til at rydde op. Heldigvis er de meget dygtige lige omkring lanternetid!
En sjælden gang i mellem holdes lanternefesten om morgenen inden det bliver lyst.

Adventspiralen
Lige efter 1. søndag i advent, holdes Adventsfest i børnehaven.
På gulvet i eventyrrummet lægges en stor spiral af gran. I midten stilles et stort lys. Børnene pudser pigeonæbler skinnende blanke og heri sættes små julelys.
Hvert barn skal så gå ind i spiralen og tænde sit eget lys ved det store. Når spiralen er helt oplyst fortælles en adventslegende af en voksen. Samtidig spilles der lidt på børneharpe og vi synger nogle julesalmer.
Med denne stemning går vi ind til et veldækket bord og nyder et godt måltid mad.

Julefesten
I december øves julespil i børnehaven, som børnene fremviser til julefesten, hvor vi også spiser pebernødder og drikker børnegløgg.
En særlig dag vælges til bedsteforældrene, her kan de nyde julespillet og tage børnebørnene med hjem, hvis de har muligheden.